700 g lammekød i store terninger (bov, kølle eller magert bryst)
250 g skalotteløg
1 ½ spsk olie
3 tsk stødt spidskommen
1 lille kvist frisk rosmarin eller 1 stk tørret rosmarin
salt
peber
3 dl vand
1 ½ dl mørke rosiner
250 g stenfri vindruer
Tilbehør:
3 dl cous-cousgryn koges efter anvisning på pakken (kogetid 5 minutter) røres med 1 spsk olivenolie, lidt salt og frisk hakket mynte. Cous-cous er dampede hvedekorn.
Pil løgene og skær dem evt. i halve.
Drys kødet med spidskommen og brun det godt i olien (evt. af to gange).
Tag det op.
Brun løgene.
Kom kødet tilbage sammen med rosmarin, salt, peber og vand.
Bring i kog og lad det simre under låg til kødet er næsten mørt, ca. 45 minutter.
Kom rosinerne i og kog igen 5 minutter.
Kom druerne i og kog igen 10 minutter.
Skyen skal være tæt og tynd, ikke som almindelig sauce.
Server med nykogt cous-cous.