Logo

Lam navarin á la printaniére

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 ½-2 kg lammebov
3 spsk hvedemel
salt
peber
2-3 spsk olie eller 25 g smør
4 store tomater (evt. flåede fra dåse )
2-3 fed hvidløg
1 kvist timian
3 dl vand eller bouillon

Endvidere:
10 nye gulerødder
200 g små nye løg
½ kg små nye kartofler
6-8 majroer
2 tsk koncentreret tomatpure
1 dl fløde, bouillon eller vand

Bov kan købes udbenet, ellers udbener slagteren gerne.
Skaftet skal blive siddende.
Befri kødet for grove sener og hinder og skær det i portionsstore stykker.
Vend stykkerne i salt- og peberblandet hvedemel.

Skold og flå tomaterne, (dåse tomater skal blot dryppe af).
Fjern stilke fæste og kerner og hak tomatkødet groft.

Varm fedtstoffet i en gryde og brun kødstykker og ben ved kraftig varme.
Pres hvidløgene over kødet.
Kom tomatkød, timian og vand (bouillon) i gryden og lad retten mørne under låg ca 40 min.

Skrab imens gulerødder og kartofler.
Del store gulerødder én gang.
Pil løgene.
Skræl majroerne og del dem én gang.

Kom alle grønsagerne i gryden og lad retten snurre yderligere en snes minutter, til alt er mørt.
Rør fløde (bouillon/vand) sammen med tomatpureen og rør det i gryden.
Smag til med salt og peber.
Tag benet op og fjern eventuelt også timiankvisten.

Servér direkte fra gryden eller i et varmt, halvdybt lågfad (ragoutfad).

Tips:Flutes eller baguette er obligatorisk tilbehør. Eller et godt brød, fx bondebrød. Fine grønne bønner, haricots verts, og friskbælgede grønærter er så at sige også altid en del af denne typiske forsommerspise. De skal kun koge med de sidste 4-5 min.

Oprindelig laves retten med får, men det er ikke i almindelig handel herhjemme. Og den smager fortræffeligt med lam.

Á la printaniére betyder, at det er de første grønsager, der skal bruges, men navarin kan laves hele året og smager lige så godt med vinterurter. For at bevare illusionen om det første, nye grønne, ses vintergrønsagerne hyppigt udskåret til næsten olivensmå stykker med et kartoffelkuglejern.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.469 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her