Logo

Laksesvaner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Laksesvanerne kan forberedes i god tid, Et fantastisk syn og en lækker delikatesse


Laksesvanerne kan forberedes i god tid, og der skal bruges samme antal svanehalse og ”svanekroppe” som der er personer.

 

Ingredienser til 10 portioner:

500 g fersk laksekød uden skind, evt. laksekoteletter.

10 fersk røgede lakseskiver (pænt store gerne lidt tykke) eller 20 mindre

1 orange peberfrugt

 

Til svanehalse, der kan bages i forvejen bruges:

100 g hvedemel

½ tsk salt

½ dl vand

1 tsk olie

 

Til kogelage bruges:

4 dl vand

1 tsk salt

10 hele peberkorn

2 spsk citronsaft

1 løg

5 kviste dild

5 kviste persille

evt. estragonblade.

 

Til laksemoussen, der kan laves og formes i forvejen bruges:

4 dl fiskebouillon (fra kogelagen)

10 blade husblas

4 dl piskefløde

½ dl vermouth

(til tilsmagning bruges lidt salt – hvid peber – lidt stødt estragon).

*

Sådan laves:

 

Svanehalse:

Ælt en dej af mel, vand, olie og salt til en fast masse.

Tilsæt mel/vand efter behov.

Form dejen som svanehalse i det antal, der skal bruges, evt. et par ekstra.

Bages i forvarmet ovn ved 200°C til svanehalsene er svagt gyldne.

Evt. farv næbbet rødt.

 

Kogelage:

Pil løget og skær det i skiver.

Kom den ferske laks i en gryde med så meget vand, at laksekødet lige netop er dækket.

Tilsæt salt, peberkorn, citronsaft, løg samt krydderurter og kog fisken mør ved svag varme i ca. 10 min.

Flyt gryden fra varmen og lad fisken afkøle i kogelagen.

 

Tag laksen op.

Si 4 dl. kogelage fra og gem lagen, evt. med en fiskebouillonterning opløst.

Kom farsen i en stor skål og blend ca. ½-delen, den anden ½-del blendes groft.

Blend laksekødet med ca. halvdelen af fiskebouillonen(kogelagen) 2 dl.      

 

Laksemousse:

Udblød husblasen i koldt vand ca. 10 min. og vrid væden af og smelt husblasen (vandbad) ved meget svag varme i resten af fiskebouillonen(lagen). Lad væsken blive koldere.

Hæld væsken i lakseblandingen gerne under omrøring.

Pisk fløden til tykt skum og vend flødeskummet i laksefarsen.

Smag til med salt, peber, citronsaft, estragon og vermouth (vermouth kan udelades).

 

Anretning af laksesvanerne

Spred de fersk røgede lakseskiver ud på et eller flere flade fade.

Form mellem to spiseskeer aflange boller af laksemoussen og læg en bolle på lakseskiven 

(eller på lakseskiverne, dyp evt. skeerne i lidt vand for at slippe moussen).

Fold laksekødet ind over laksemoussen. (Brug evt. en ”spartel” tørret af på laksen(fedtet).

Vend hver portion om, så moussen er pakket ind.

Stil portionerne i køleskabet.

Anret de indpakkede portioner laksemousse på brøndkarse, salat eller lign.

Pynt evt. siderne med orange peberfrugtstykker som ben.

Sæt svanehalsene i og servér laksesvanerne portionsanrettet.

 

Opskrift: Karlo V. Andersen


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.666 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her