4 skiver godt brød
4 skiver stegt laks a 150 g
50 g pikantost
4 gode skiver cheddar ost
Lidt paprikapulver
Lakseskiverne steges gyldne og sprøde i smør på en varm pande. Brødskiverne smøres med pikantosten. Lakseskiverne lægges på brødskiverne, herpå lægges osteskiverne og drysses med paprikapulver. Steges under grill i 3 - 5 minutter, eller til laksen er varm og osten er smeltet.
Hertil serveres en blandet grøn salat.