500 g laks
200 g majroer
2 løg
2 tomater
1 dl olie
100 g flødeost
1 dl fiskebouillon
2 spsk løvstikke
Fisken deles i 2 stykker og majroerne skæres i stave. Løg og tomater hakkes. Majroer, løg og tomater lægges på den ene halvdel af fisken, den anden halvdel af fisken lægges over.
Olie, flødeost og bouillon rystes godt sammen og hældes over fisken, der drysses med salt, peber og løvstikke. Retten sættes i ovnen ved 200 º i ca. 40 minutter og serveres med nye kartofler.