500 g tomatillos eller grønne tomater
200 g forårsløg finthakket
1 spsk frisk koriander hakket
1 fed knust hvidløg
4 spsk olivenolie
1 lille grøn chili finthakket
Salt
600 g laksefilét
3 spsk limesaft
½ liter fiskebouillon
Tag de papirlignende hylstre af tomatilloerne og skyl dem godt. Hvis der bruges grønne tomater, skal de blancheres og flås.
Fiskebouillonen hældes i en gryde, så det står 1 cm op langs siden. Kom evt. lidt vand i også. Tomatilloerne kommes i gryden og bringes i kog, så skrues ned for varmen, og retten simrer under låg i 10 minutter, eller indtil tomaterne er møre. Tomatilloerne kommes i en blender med lidt af væden og blendes sammen med forårsløg, koriander, hvidløg og chili, og blendes til blandingen er jævn.
1 spsk olie varmes på en pande. Tomatilloblandingen tilsættes, panden bringes i kog, hvorefter der skrues ned for varmen, og retten simrer under låg i 15 minutter. Panden holdes varm.
Limesaften hældes over fisken, som drysses med lidt salt. Lad fisken trække i 5 minutter. Den resterende olie varmes på en pande og fisken steges 1 minut på hver side. Saucen hældes over, og der lægges låg på panden. Lad den simre i 5 minutter, eller indtil fisken går i flager, når man forsigtigt prøver den med bagsiden af en kniv.