Logo

Lækre lamme- og abrikosspid

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Smagen af lammekødet og de søde abrikoser komplementeres på en helt speciel måde af den sammensatte smag af den sursøde sauce. Retten stammer ikke fra Kina, sådan som man måske kunne forvente, men fra Sydafrika. At der benyttes mælk i marinaden kan måske lyde lidt mærkeligt, men netop mælken er med til at kødet mørnes på en ganske særlig måde.
 
1 kg udbenet lammekølle
1 lille fed hvidløg, helt
3 friske laurbærblade, knust
¼ tsk stødt ingefær
½ tsk stødt koriander
50 ml mælk
¼ tsk frisk kværnet sort peber
1 tsk salt
75 g tørrede abrikoser (der skal lægges i blød)
2 små løg
6 x 25 cm metalspid

 
Sauce:
6 tørrede abrikoser
25 g smør
2 store løg, finthakket
1 lille rød chili, renset for frø og finthakket
1 spsk mediumstærk karry
1 spsk stødt gurkemeje
350 ml lamme- eller grønsagsfond
4 spsk strøsukker
120 ml hvidvinseddike
½ tsk salt
2 tsk majsmel
 
Dagen før skærer du et hvidløgsfed i halve og smører det indvendige af en stor skål med det.
Skær det overskydende fedt samt sværen af lammekødet og skær det i 4 cm store tern. Læg kødet i skålen sammen med resten af hvidløgene, laurbærbladene, ingefæren, korianderen, mælken, det sorte peber og saltet og bland det hele godt.
Dæk det til og lad kødet hvile i marinaden i køleskabet natten over.
Kom 6 tørrede abrikoser til saucen i en lille skål og dæk dem med vand, så de kan ligge i blød natten over.
Den næste dag laver du saucen.
Lad de udblødte abrikoser dryppe af og hak dem meget fint.
Smelt smørret i en mellemstor gryde.
Tilsæt løg og lad dem stege i 5-7 minutter, indtil de er bløde og har taget farve.
Tilsæt den røde chili, karry og gurkemeje og lad det hele stege i yderligere et minut.
Tilsæt de hakkede abrikoser, fond samt sukker og bring blandingen i kog.
Lad det derefter simre i 5 minutter.
Hæld vineddiken i og tilsæt salt og lad blandingen køle af.
Rør derefter saucen over i det marinerede kød sammen med resten af de tørrede abrikoser, dæk det over og lad det stå i yderligere 2 timer.
I mellemtiden skræller du løgene, men lader roden forblive intakt.
Skær hvert løg i både gennem roden, så hver båd er fastgjort til roden.
Kom kødet, de tørrede abrikoser og løgbådene på spiddene.
Kom resten af marinaden i en gryde og lad det simre i 2 minutter.
Bland majsmelet med 1 spsk koldt vand, rør det i saucen og lad det simre et par minutter, indtil det akkurat begynder at tykne.
Hold saucen varm.
Grill spiddene over mellemvarme kul i 10-15 minutter, imens du af og til vender dem, så de
bliver let brunede, men stadig er lyserøde og saftige i midten.
Server dem med abrikossaucen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.457 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her