Logo

Kyllinger i flødepeberrod + Frugt i rødvinsgelé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllinger i flødepeberrod + Frugt i rødvinsgelé

Kyllinger i flødepeberrod

2 friskslagtede kyllinger

salt

1 suppevisk

1 løg

2-3 hele nelliker

2 spsk smør eller margarine

3-3½ spsk hvedemel

4 spsk reven peberrod

sukker

eddike

2 æggeblommer

1 dl piskefløde

klippet karse

Tilbehør: kogte kartofler eller brød

*

Rens kyllingerne og læg dem i en gryde med 1½-2 l vand samt salt.

Bring det i kog og skum.

Tilsæt suppevisk og løg, der er spækket med de hele nelliker.

Læg låg over og lad kyllingerne koge ganske svagt i 50-60 minutter.

Tag dem op og kog suppen ind.

Bag fedt­stoffet af med hvedemelet og spæd med så meget kogende, siet suppe, at der dannes en ret tynd sauce.

Kog den et par minutter og tilsæt reven peberrod.

Smag til med sukker og eddike.

Del kyllingerne i hver 4 stykker og varm dem på panden eller i ovnen.

Tag dem op i varmt fad, mens saucen legeres med æggeblommer og fløde.

Hæld den over kyllingerne og drys med klippet karse.

Server kogte kartofler eller brød til.

Madopskrift billede

Frugt i rødvinsgelé

7 blade husblas

3 spsk sukker

5 dl rødvin

saft af ½ citron

750 g frugt: jordbær, cantaloupe melon, blåbær og et drys mynte eller andre lækre frugter

Tilbehør: Vaniljecreme - se Tillæg

*

Læg husblassen i blød i koldt vand.

Kog 3 spsk sukker op med 6 spsk vand og afkøl det lidt, inden husblassen smeltes heri.

Bland vinen med citronsaft og tilsæt den smeltede husblas.

Skræl melonen og fjern kærnerne.

Skær den i små firkanter og bland dem i vinen, når denne begynder at stivne.

Fyld det i en skål eller form, der er smurt med en anelse neutral olie.

Lad det blive stift i køleskabet, og vend geleen ud på serveringsfadet.

Server vaniljecreme til.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.354 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her