Logo

Koteletter med stuvede sommergrønsager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Koteletter med stuvede sommergrønsager

 

Giv et par tykke koteletter sommerligt selskab af letstuvede nye grønsager. Drys med dansk grønt som dild eller persille eller gør retten fransk med lidt frisk estragon eller italiensk med frisk basilikum.

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 15 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

#

2 tykke koteletter a ca. 175 g

15 g smør

250 g nye gulerødder

½ blomkål

3 tsk majsstivelse

1 dl kaffefløde eller madlavningsfløde

150 g grønne ærter eller frisk spinat

muskat eller spidskommen

persille, dild eller anden krydderurt

salt og peber

 

Tilbehør: nye kartofler eller brød

*

 

Rens grønsagerne.

Skær gulerødderne i mindre stykker og del blomkålen i buketter.

Damp gulerødder og blomkål i letsaltet kogende vand ca. 5 min.

Tag grønsagerne op og jævn 3 dl af væsken med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand.

Tilsæt fløde og smag til med salt og peber, revet muskat eller lidt knust spidskommen.

Vend alle grønsagerne i saucen og lad det simre til alt er gennemvarmt.

Dup koteletterne tørre med køkkenrulle og drys dem med salt og peber.

Brun koteletterne på en pande med smør 1 min. på hver side.

Skru ned til middel varme og steg dem færdige, ca. 3 min. på hver side, til de er akkurat gennemstegte.

Server koteletterne med de stuvede grønsager, grønt drys og det valgte tilbehør.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.260 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her