1 brød /12 skiver:
15 g gær
100 g durumhvede
1 tsk honning
2 ½ dl vand
½ tsk salt
ca. 275 g hvedemel
Smuldr gæren ned i lunkent vand og rør det ud.
Rør durumhvede i og tilsæt salt og honning.
Ælt hvedemelet i og arbejd dejen godt igennem.
Læg dejen i en skål, dæk med et fugtigt viskestykke og sæt den i køleskabet natten over.
Næste dag:
Tag dejen op og form den forsigtigt til et brød (dejen skal ikke æltes).
Læg det på en bageplade med bagepapir og lad det hvile under viskestykket, mens ovnen varmer op til 220°.
Rids brødet med en skarp kniv og bag det 20-25 minutter.
Tips: Lav evt. dejen en tredjedel større end ovenstående og læg en tredjedel dej til side til surdej. Lad det syrne et par dage ved stuetemperatur.
Opbevar surdejen i et lukket glas i køleskab til næste gang du bager.
Energi pr. portion: 486 kJ/117 kcal Protein: 11,4% Fedt: 4% Kulhydrat: 84,6%