Kyllingen bliver lige så sprød, som vi vil have den, og salatdressingen har fået en fin smag af ananas. Til 4 personer
800 g kyllingeoverlår
2 dl yoghurt naturel
tabasco
salt
1 l fritureolie
2 dl hvedemel
Salatdressing:
3 spsk ananasjuice
2 spsk vindruekerneolie
en knivspids sennep
salt og peber
Blandet salat
Skær kyllingelåret lige over ved leddet.
Vend kylling og yoghurt i en skål, og lad stå en time eller natten over i køleskabet.
Sæt ovnen på 200ºC.
Vend kyllingen med lidt tabasco og salt.
Kom olie i en gryde, og lad den blive godt varm.
Vend kyllingestykkerne i hvedemel, og friter halvdelen af dem på en gang.
Tag dem op, når de er pænt gyldne efter 4-6 minutter og læg dem på en bradepande med bagepapir.
Gentag med den anden halvdel.
Eftersteg nu kyllingen i ovnen ved 150ºC i 10 minutter, indtil den er gennemstegt.
Rør dressingen sammen, og vend med salaten.