Logo

Kartofler med stenbiderrogn - opskrift på en nem forårsret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartofler med stenbiderrogn - opskrift på en nem forårsret

 

Kartofler med stenbiderrogn er en helt vidunderlig forårsmenu og et godt alternativ til klassiske blinis med stenbiderrogn - få opskriften her. Eller knuste kartofler. Det er nemt, sundt, let og lækkert.

Arbejdstid: 15 min. Kogetid: 12 min. Ikke fryseegnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

#

400 g små kartofler, gerne nye

1 dl cremefraiche 38%

1 bdt dild (eller purløg)

125 g renset stenbiderrogn

salt og peber

*

 

Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i skiver eller både.

Kog dem næsten møre i letsaltet kogende vand ca. 8 min.

Hæld vandet fra kartoflerne og tilsæt cremefraiche.

Lad kartoflerne simre i cremen ca. 3 min., til den tykner, og tilsæt fintsnittet dild, salt og peber.

Anret med stenbiderrogn og server straks.

 

TIPS: Du kan også koge kartoflerne i letsaltet vand til de er møre.

Hæld vandet fra og kom kartoflerne på en tallerken, kom smør ved og knus dem – fx med bagsiden af en stor hulske.

Smag godt til med salt og friskkværnet peber

Anret de lune kartofler på tallerkenerne med salat, drys med rødløg i tern og halve ringe, anret med teskefulde stenbiderrogn og cremefraiche.

Drys med dild og kom en smule friskkværnet peber og salt over.

 

TIPS: Det er billigst selv at rense stenbiderrognen: snit hinderne op på rognen og skrab den ud i en skål. Hæld koldt vand på og pisk i rognen med et piskeris, til alle løse hinder er samlet i riset. Hæld rognen på en sigte og skyl med koldt vand. Lad den dryppe godt af, hæld den i en skål og smag til med rigeligt salt, en smule knust hvid peber og evt. lidt citronsaft. Stil den tildækket i køleskab indtil den skal serveres. Rognen kan sagtens ordnes dagen i forvejen.

 

Du kan også bage blinis, og lave de helt klassiske blinis med stenbiderrogn, cremefraiche og rødløg. Stenbiderrogn er i øvrigt også en fantastisk topping på kartoffelsuppe.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.319 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her