Overrask med gammeldags kartoffelklatter til søndagsbrunchen.
Hvem kunne ane at det enkle kunne smage så godt!
• Kartofler er et af vore vigtigste basis-levnedsmidler.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 45 min. 12 stk.
# Råvarer til Kartoffelklatter sprøde
3 store kartofler
1 lille løg
2 spsk hakket persille
1 spsk hvedemel
1 æg
1 æggehvide
¼ tsk salt
¼ tsk sort peber
½ tsk olie
1 spsk smør eller margarine
½-1 dl letmælks-yoghurt naturel
* Fremgangsmåde:
1 Skræl kartoflerne og riv dem groft.
Skyl dem i et dørslag.
Tør kartoflerne med køkkenrulle eller i et viskestykke.
2 Pil løget og hak det fint.
Hak persillen.
Bland løg, mel og persille i en skål.
Rør æg, æggehvide, salt og peber i.
Tilsæt kartoflerne og bland det godt.
3 Smør en teflonpande med olie. Varm panden ved jævn varme.
Tilsæt lidt fedtstof og læg små klatter, ca. 3 spsk til hver
kage, af kartoffelmassen på panden.
Tryk klatterne ud med en stegespade.
4 Steg dem til de er gyldne og sprøde, 5-6 min.
Vend forsigtigt og steg den anden side i ca. 5 min.
Anret på et serveringsfad, dæk til og hold dem varme.
Fortsæt med resten af kartoffelmassen.
Server klatterne med en smule letmælks-yoghurt til.
Tips & råd
Klatterne bliver sprødere, hvis du ruller de revne kartofler
ind i dobbelte papirshåndklæder og krammer væsken ud. Tørre kartofler er
lettere at stege.
Anvend en bred stegespade når du skal trykke pletterne ud.
Tryk forsigtigt. Pletterne får en jævn og fin skorpe, når de
er flade.
VARIATION
Vil du skære yderligere ned på fedtet, kan du erstatte det
hele æg med 2 æggehvider.
PR. STK.: Energi: Kcal 46 = kJ 193
Kulhydrat 5 g Protein 2 g Fedt 2 g (39%) Fibre <1 g