1,5 kg kanin
2 ½ dl vineddike
100 g bacon i terninger
1 ¼ dl olivenolie
4 fed hvidløg
2 ½ spsk friske rosmarinblade
2 spsk bredbladet persille
2 laurbærblade
1 tsk frisk oregano
1 ½ spsk fennikelfrø
½ fennikel
4 dl tør hvidvin
2 ½ dl oksefond eller -bouillon
Jævning:
1 spsk smør, rørt med
1 spsk hvedemel
Servering:
3 skiver parmaskinke (tynde)
hakket persille/rosmarin
For- og bagben skæres af kaninen, ryggen deles i fire, og kødet lægges i en stor skål.
Tilsæt vineddike og vand til det dækker, og lad kødet trække i en time, før det skylles og trykkes tørt i et rent viskestykke.
Steg baconterninger gyldne i olie med knust hvidløg, hakket rosmarin og persille samt fintsnittet fennikel, og brun kødet heri på alle sider.
Hæld vin, laurbærblade , oregano og fennikelfrø ved, og lad det simre i 30 minutter.
Tilsæt ½ liter varmt vand, og lad retten snurre til kødet er mørt.
Tag kødet op og hold det varmt i ovnen.
Reducér fonden til ca. 2 ½ dl, skum den for fedt og hæld oksefond eller bouillon ved.
Bring saucen til at koge, pisk jævningen i lidt af gangen, til saucen jævner, og smag til med salt og peber, før den hældes over kødet.
Drys med parmaskinke i tynde strimler og hakket rosmarin eller persille.
Serveres med ris eller godt landbrød til.