4 kalkunschnitzler
1 kg frisk spinat
3-4 store kviste frisk basilikum
2 skalotteløg
1 limefrugt + skallen af ½ lime
½ dl olivenolie
2 dl piskefløde
Riv skallen af limefrugten og bland den med olivenolien.
Smør denne blanding på kalkunkødet på alle sider og lad kødet marinere 10-15 minutter, gerne længere.
Skyl spinaten grundigt, pluk den for stilke og stil den til afdrypning.
Læg kalkunschnitzlerne i et ovnfast fad og steg dem i ovnen ved 200ºC 10 minutter, eller steg dem på en pande.
Varm salat:
Fløden koges op i en gryde til den tykner, og blandes så med limesaften plus salt og peber.
Vend spinaten i den lune fløde, og tag den så op af fløden med en hulske. Anret spinaten på varme tallerkner.
Kog flødesaucen op med finthakkede skalotteløg, lad den koge et par minutter og tilsæt så groft snittet basilikum.
Anret kalkunschnitzlerne sammen med spinat og sauce, og server retten med ris eller pasta.