Køb den gammeldags kærnemælk, så bliver fromagen meget bedre.
Til 4 personer
½ liter kærnemælk
60 g sukker
kornene fra 1 stang vanilje
10 blade husblas
4 dl piskefløde
75 g smuttede mandler
Tilbehør: Friske, letsukrede bær eller henkogte frugter
Pisk sukkeret i kærnemælken sammen med vaniljekornene.
Læg husblasen i koldt vand i 5 minutter.
Smelt den over vandbad og hæld den herefter i en tynd stråle i kærnemælken, mens der røres.
Hak mandlerne groft og pisk fløden til skum.
Vend begge dele i den letstivnede kærnemælksfromage .
Hæld den i en randform og lad den blive helt stiv i køleskabet.
Vend den ud ved serveringen og kom letsukrede bær eller henkogte frugter i midten.