400 g dybfrosne kyllingelår eller bryst
salt
peber
smør
10 mellemstore rå kartofler
12 cocktailpølser
150 g bacon
1 dåse hele tomater
1 bouillonterning
lidt basilikum
klippet persille
ganske lidt Maizenamel til jævning
Kyllingekødet tør op, krydres og brunes i smør i en gryde eller pande og eftersteger under låg til det er mørt, ca. 20 min.
Kartoflerne skrælles, halveres og skæres ud til trekanter, der koger halvmøre i vand i ca. 8 min. Tages op, drypper af i en sigte og steger derefter i smør på en pande, til de er brune og sprøde ( kan også sættes i ovnen i ovnfast fad med smørklatter og vendes ofte), krydres med salt.
Baconen steges, og i fedtet herfra cocktailpølserne.
Væden fra tomaterne hældes i en gryde med 1 bouillonterning, lidt basilikum og salt, jævnes og smages til. Heri varmes tomaterne.
Alt anrettes på et rundt fad i små grupper og klippet persille drys ses over tomaterne.