Logo

Kålsalat farverig

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kålsalat farverig

 

Her er en salat som ikke behøver laves i sidste øjeblik - den vinder tværtimod ved at trække lidt. Godt til det grillede eller på skovturen. Klassiker. • Kål indeholder masser af A-vitamin og kalium.

Tilberedning 30 min. 6 portioner

 

# Råvarer til Kålsalat farverig:

¼ hvidkålshoved

¼ rødkålshoved

2 gulerødder

1 rødløg

DRESSING:

1 dl mager mayonnaise

3 spsk koncentreret æblejuice

2 spsk æblecidervineddike

1 spsk usødet fransk sennep

1 tsk sellerifrø eller -salt

½ tsk reven citronskal

salt og sort peber

persillekviste til garnering

 

* Fremgangsmåde:

1 Striml kålen fint og skær strimlerne i ca. 3 cm lange stykker.

Skræl gulerødderne og riv dem groft. Pil løget og hak det fint.

Bland grønsagerne i en skål.

 

2 Bland mayonnaise, koncentreret æblejuice, vineddike, sennep, sellerifrø/salt og citronskal godt i en skål. Smag til med salt og peber.

 

3 Hæld dressingen over grønsagerne og bland det godt, så alt dækkes af dressingen.

Lad salaten trække i ca. 10 min, gerne længere.

Garner med persillekviste.

 

Tips & råd

 

Kålsalat farverig

Anvend en kniv i rustfrit stål til at skære i kålen.

Stofferne i kål kan reagere på andre metaller og kålen bliver da brun og misfarvet.

 

Kålsalat farverig

Striml kålen ved først at fjerne de yderste, seje blade.

Skær hovedet i kvarte og fjern stammen. Skær derefter hver fjerdedel tværs over.

 

FORBERED: Kålsalaten kan laves dagen før.

Smagen bliver kun bedre, hvis den får lov at trække i køleskab.

Tilbered og dæk med plastfolie.

Lad den stå koldt helt frem til serveringen.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 99 = kJ 410

Kulhydrat 9 g Protein 2 g Fedt 6 g (54%) Fibre 3 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.162 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her