2 kg lammekølle
1 tsk stødt ingefær
5 fed hvidløg
1 knsp.stødt kardemomme
1 stk 3 cm lang kanelstang
8 nelliker
1 tsk kommen
1 tsk gurkemeje
½ tsk cayennepeber
4 tsk salt
4 tsk citronsaft
2 ½ dl mandler
1 ¼ dl rosiner
2 ½ dl yoghurt naturel
½ dl honning
½ tsk safrantråde
vand
Læg stegesoen (Römertopf) i vand 1 time før brug. Knus hvidløg, kanel, nellike og kommen fint eller findel det sammen med citronsaften på en blender. Bland det med de øvrige krydderier.
Stik nogle små huller i køllen og kom krydderblandingen i dem. Resten af blandingen stryges over køllen.
Findel mandler og rosiner på en blender sammen med yoghurt. Smør køllen med denne pasta og pensl den til sidst med honning. Kom safrantrådene i en lille skål og overhæld dem med kogende vand. Læg køllen i stegesoen og hæld efter 10 minutter safran og iblødsætningsvandet samt yderligere lidt vand over køllen.
Steg den under låg i ca. 2 timer ved 250ºC.
Serveres med løse ris.