6 pers.
800 g torskefilet
400 g butterdej
½ kg frisk spinat
3 æg
¼ l piskefløde
salt og peber
Sauce:
½ citron
1 dl hvidvin
1 dl Noilly Prat
2 skalotteløg
3 dl fiskefond
150 g smør
1 lille bundt basilikum
2 røde peberfrugter
3 dl piskefløde
Af 200 g torsk laves fars, kødet blendes og tilsættes salt, derefter æg og til sidst fløde.
Butterdejen udrulles og på midten smøres lidt fars, oven på lægges skiver af torsken, herpå lægges spinat, til sidst fars, lukkes med butterdej og pensles med æg. Kan evt. pyntes med butterdej.
Bages i en meget varm ovn ved 200º, gerne på en rist, ca. 20 minut.
Er der usikkerhed om fisken er færdigbagt, stik med en stegenål ind hvor fisken er tykkest
Sauce:
Hvidvin og Noilly Prat koges ned med basilikumstilkene til ⅓, tilsæt fiskefond, jævnes lidt af, tilsæt piskefløde, monteres med smør. Peberfrugter og basilikumblade tilsættes saucen.
Garniture:
Peberfrugterne befries for kerner og skæres i julienne og blancheres, ristes derefter let i smør.