Logo

Indbagt lammefilet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

2 kg dobbelt lammeryg
1 pakke butterdej (425g.)
lammeben
4 dl vand
1 stilke persille
2 stilke timian
1 løg
1 skive selleri
4 peberkorn
1 tsk salt

Fyld:
20 g franskbrødskrumme (1 skive)
1 æg
2 spsk hakket persille
1 bundt fintklippet dild
1 fed hvidløg
½ tsk salt
1 tsk tørret eller 1 spsk frisk mynte
25 g smør
1 spsk friskhakket basilikum

Butterdejen lægges til optøning ca. 1 time.

Lammefileterne skæres fra rygbenet, brug en skarp kniv og skært så tæt ved benet som muligt.
Fedtkanten skæres af lammefileterne.
Mørbraderne på den anden side af rygbenet skæres fra.

Lammebenene brunes i en gryde evt. i 1 spsk olie.
Vand, krydderurter, hakket løg og selleri, peberkorn og salt tilsættes.
Småkoger under låg i ca. ½ time.
Benene hældes til afdrypning i en sigte og suppen gemmes til saucen.

Lammefileterne og mørbraderne brunes hurtigt på en tør pande.
Tages af panden og afkøles.

Grønt fyld:
Franskbrødskrummen smuldres og røres med de øvrige ingredienser.

Butterdejsfladerne pensles med lidt vand og lægges oven på hinanden.
Rulles ud i et rektangel. Så stor at dejen nemt kan pakkes om fileterne.

Lidt af det grønne fyld smøres i en stribe langs midten af dejen.
Fileterne lægges midt på dejen ved siden af hinanden.
Mørbraderne lægges i fordybningen mellem fileterne.
Resten af det grønne fyld smøres over kødet.

Dejen pakkes om og pensles med æg i sammenføjningerne.
Lægges på bagepapir på pladen med sammenføjningerne nedad.
Pensles med æg.

Bagetid 25 - 30 min. ved 225ºC på nederste ovnribbe.

Lammesuppen varmes igennem og koger evt. lidt ind uden låg.
Smørret piskes i, saucen tilsættes basilikum og smages til med salt og peber.
De indbagte lammefileter skæres i skiver med en skarp kniv (med bølgeskær) og serveres med saucen.
Tips:Det er en lang opskrift, som ser indviklet ud, men det er ikke særligt tidskrævende gæstemad. Lammebenene passer sig selv mens resten laves.

Pas på der ikke kommer huller i butterdejen, så løber kødsaften ud under bagningen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.339 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her