600 g torskefilet med skind
2 dl hvidvin
1 stk skalotteløg
2 stk squash
2 stk tomater
olie
salt
peber
2 dl fiskefond (evt. 2 dl vand og ⅓ bouillonterning)
1 dl fløde
½ bundt basilikum
Torsk:
Krydr torskefiletterne med salt og lidt peber (eller andre krydreurter efter behag) og stil dem køligt i 20 min. inden tilberedning. Dette giver en mere fast kødstruktur og bringer mere smag frem i fisken.
I en stor sautépande, lægges en tallerken, med bunden opad. Skær filetten i portionsstykker og placer dem oven på tallerkenen. Hæld hvidvin i bunden, læg låg på gryden og damp portionsstykkerne i ca. 5 min. indtil kødet er mælkehvidt. Lige inden servering fjernes skindet og der krydres med lidt salt.
Sauce:
Tag torsken op af gryden og lad den hvile indpakket. Tilsæt fiskefond og fløde og lad det reducere til det halve. Smag til med salt og peber.
Bund:
Skær squash og et lille løg i fine tern. Fjern kernerne fra tomaterne og skær kødet i strimler. Det hele svitses i lidt olie i ca. 2 min. Tilsæt til sidst friske basilikumblade og smag til med salt og peber.
Serveres med nye kartofler.