Logo

Honningglaseret sprængt and

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

med friske grønsager og rødvinssauce

4200 g and
150 g honning

Kartofler:
1 kg kartofler
1 bdt persille

Sauce:
3 dl tør rødvin
4 dl kraftsky (brun kalvesky) (bouillonterning + vand)
20 g smør
30 g hvedemel
lidt kulør

grønsager:
1 blomkål
20 minigulerødder
1 broccoli

Saltlage:
6 l. vand
1 ½ kg salt
120 g sukker
25 g kalisalpeter

Saltlage:
Alle ingredienser til saltlagen hældes i en stor gryde. Saltlagen koges op, afskummes og afkøles.

And:
Den rengjorte and lægges i lagen i 48 timer. Har man en god slagter, gør han det gerne for én. Anden tages op og koges i fersk vand i ca. 60 min. Trækker yderligere i vandet ca. 30 minutter. Derefter deles anden i 2 halvdele og påsmøres den smeltede honning og glaseres i varmluftsovn ca. 5 minutter ved 180°C C.

Kartofler:
Kartoflerne koges, pilles og drysses med hakket persille.

Sauce:
Rødvinen koges ind til ca. halvdelen. Smør og hvedemel bages sammen. Kraftsky og rødvin kommes i og koges godt igennem. Tilsættes eventuelt en anelse kulør. Tilsidst tilsættes saucen "saften" fra glaseringen af anden.

Grøntsager:
Blomkål rengøres, skylles og plukkes i buketter og koges i vand, tilsat salt i ca. 3-4 minutter. Det meste af toppen og bunden, skæres af minigulerødderne. Koges i vand tilsat salt i ca. 3-4 minutter. Broccolien rengøres, skylles og plukkes i buketter og får kun lige et opkog i vand tilsat salt. Andre
grønsager kan også bruges efter ønske.

Anden udskæres. And og grønsager anrettes på tallerken eller fad. Prøv at lege med farverne. Kartoflerne og saucen serveres i skåle.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.390 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her