500 g svinehjerter
25 g smør
1 ½ tsk edelsüss paprika
21/2 spsk mild tacosauce
3 dl grønsagsbouillon
200 g rødløg i tynde både
1 tsk groft salt
1 ½ spsk hvedemel
½ dl grønsagsbouillon
100 g kvark 4.5%
Gurkemejeris:
6 dl grønsagsbouillon
½ tsk gurkemeje
½ tsk groft salt
300 g løse ris
Tilbehør: Sød mangochutney og haricots verts.
Skyl og rens hjerterne godt og skær dem i tynde strimler.
Smelt smørret i en dyb pande, og svits hjertestrimlerne ad to gange.
Kom dem tilbage i gryden og tilsæt paprika, tacosauce og bouillon.
Bring retten i kog og lad koge ved svag varme og under låg i ca. 40 min.
Tilsæt løg og salt, og kog ca. 5 min.
Rør hvedemel og bouillon sammen og rør kvarken i.
Hæld blandingen i retten under omrøring og kog retten ved svag varme i ca. 2 min. Smag til.
Gurkemejeris: Bring bouillonen i kog i en tykbundet gryde.
Tilsæt gurkemeje, salt og ris under omrøring, og kog dem ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 12 min.
Tag gryden af varmen og lad risene trække ca. 12 min under låg.
Rør risene igennem med en gaffel.