Logo

Herlige hyben

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Herlige hyben

 

Hyben er et af naturens fineste og sundeste vilde bær. Den er vildtvoksende mange steder, og lige nu er der rig lejlighed til at plukke de solmodne bær.

 

Hybengele med chili

Nyd hybengeleen til retter med kød og vildt og til oste, der smager af noget.

ca. 6 dl. Arbejdstid: 1 time Kogetid: 1 time Trækketid: 8-16 timer

#

500 g faste hyben

500 g knapt modne æbler

2 spsk citronsaft

¾ liter vand

3-5 små tørrede chili (kan udelades)

ca. 500 g sukker

*

Vrid blomsterne af de vaskede hyben.

Skær vaskede æbler i kvarte.

Læg frugten i en gryde med citronsaft, vand og evt. chili, og giv det et stille opkog under låg.

Lad frugten simre mør under låg det tager 30-45 min.

 

Hæld frugtmosen i en saftpose over en ren gryde, og lad den dryppe af i 8-16 timer.

Rør ikke i mosen så vil geleen blive uklar.

 

Mål saften, og tilsæt 500 g sukker pr. halve liter saft.

Giv det et opkog under omrøring, og lad det koge ved stærk varme i 15-30 min., til geleen falder i tunge dråber fra en ske.

Eller tjek med et termometer eller underkop (se TIPS).

 

Fjern evt. skum, og fordel geleen i små rengjorte glas.

Lad geleen køle af, før glassene lukkes til.

 

TIPS: Tjek om geleen er færdig: Brug underkop-metoden (se under marmeladeopskriften) eller et stegetermometer: temperaturen skal lige op over 105 °C.

 

Hybenmarmelade med vanilje og citron

Prøv marmeladen på brød og boller, men også til ost, i kager og på yoghurt.

Giver ca. 1¼ liter. Arbejdstid: 45 min. Kogetid: 30 min.

#

500 g rensede hybenskaller

1 økologisk citron

¼ liter vand

1 stang vanilje

500 g sukker

*

Kom hybenskallerne i en gryde med fintrevet citronskal, citronsaft og vand.

Tilsæt vaniljekorn og -stang.

Giv det et opkog, og lad det simre under låg i ca. 30 min.

 

Tag låget af, tilsæt sukker, og kog marmeladen ved kraftig varme i 15-20 min.

Tjek konsistensen (se TIPS).

 

Hæld marmeladen på skoldede glas, og fordel evt. et stykke af vaniljestangen i hver.

Luk glassene til med det samme, og opbevar dem mørkt og køligt.

 

TIPS: Tjek om marmeladen er færdig med underkop-metoden: Læg en underkop i fryseren i god tid.

Læg en teskefuld på den iskolde underkop, og tjek konsistensen efter 30 sekunder: træk en finger igennem, og se om det flyder sammen igen eller ej. Kog evt. lidt længere, hvis den ønskes tykkere.

 

Hybenketchup

Overrask familie og venner med denne usædvanlige ketchup, der går godt til både kød og fisk.

Giver ca. 1¼ liter Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 45 min.

 

Hybenpuré:

500 g modne hyben

1 løg

1 fed hvidløg

½ økologisk citron

¾ liter vand

 

Desuden:

½ liter eddike

400 g rørsukker

1 tsk salt

1 stk. hel kanel

1 tørret chili

½ tsk nelliker

½ tsk sorte peberkorn

½ tsk sennepsfrø

1 stjerneanis

*

 

Skær stilk og blomst af de friske hyben, og skyl dem.

Pil løg og hvidløg, og vask citronen.

Skær løg og citron i både.

 

Sæt det hele over i en gryde med vandet, og giv det et opkog.

Skru ned, og lad blandingen simre til hybenfrugterne er møre det tager ca. 30 min.

 

Pres hybenmosen gennem en sigte over en ren gryde.

Tilsæt eddike, sukker, salt og krydderier (i et tefilter), og kog under omrøring til passende konsistens ca. 15 min.

 

Fisk krydderi posen op.

Hæld ketchuppen på rengjorte, skoldede flasker og luk dem til med det samme.

 

TIPS: Du kan tilberede hybenpureen uden løg og hvidløg, og bruge den til bagværk og hybensuppe.

 

Hybenbrød eller boller

Dejen er æltet med hybenpuré og du kan også tilsætte lidt friskhakkede hyben.

1 brød eller 8 boller. Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 1½ time Bagetid: 30 min. Fryseegnet.

 

#

15 g gær

1½ dl hybenpuré uden løg og hvidløg (se opskrift på ketchup)

1 dl yoghurt naturel

1 spsk sirup eller honning

1 tsk salt

evt. 75 g rensede hyben

100 g durummel

100 g fuldkornshvedemel

200 hvedemel

1 æg til pensling

*

 

Opløs gæren i lun hybenpuré (maks. 37 °C), og tilsæt yoghurt, sirup eller honning, salt og evt. hakkede, rensede hyben.

Tilsæt durummel og fuldkornsmel, og rør dejen sammen.

Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen (hold lidt tilbage), og ælt dejen godt igennem.

Lad dejen hæve tildækket i ca. 45 min.

 

Ælt dejen igennem, og form den til 1 brød eller 8 boller.

Sæt dem på bageplader med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i 30-45 min.

 

Tænd ovnen på 225 °C.

Giv bollerne et enkelt snit, og rids brødet.

Pensl med sammenpisket æg, og sæt dem i den varme ovn.

Bag bollerne i ca. 15 min. og brødet i ca. 30 min. Afkøl på en rist.

 

Herlige hyben

 

HYBEN indeholder nogle små frø; "kløpulver", der kan give en frygtelig kløe så brug gummihandsker, når du renser dine hyben.

TIPS: 3 metoder til at rense friske hyben:

A. Skær hybenfrugterne midtover, og grav frøene ud med en lille teske skyl derefter under rindende koldt vand.

B. Skær hybenfrugterne midt over, og frys dem i 1-2 døgn. Tag dem op af fryseren, ryst dem, og skyl dem grundigt - god metode hvis de er meget modne.

C. "Skræl" hybenkødet af frugterne (uden om frøene) med en skarp urtekniv bedst til forholdsvis faste hyben.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.650 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her