Logo

Hane i peberrod og friteret persille

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dansk mad når den er rigtig dansk. Så gammeldags som det kan blive. Piskefløden gør saucen rund og cremet. Fløde smager for øvrigt forskelligt, lige som rødvin, alt efter hvorfra i landet den kommer. Prøv fløden, helst økologisk, fra nogle af de små lokale mejerier, mens de endnu er her.

1 hane på ca. 2 kg
2 gulerødder
2 porrer
1 persillerod
1 liter piskefløde
2 bundter persille
peberrod efter behag

Hanen sættes over i koldt vand og koges langsomt op. Urenheder, der stiger op til overfladen undervejs, fjernes med en hulske. De groftskårne grønsager tilsættes og det hele koger i ca. 1 ½ time, til hanen er mør.
Hanen tages op for at hvile og stilles lunt. Suppen koger videre og koger ind til der er ½ liter tilbage. Denne halve liter sigtes, og der tilsættes fløde, hvorefter blandingen koger ind til det halve. Man har nu en jævn creme, som man tilsætter saften, der er trukket ud af hanen.
Persillen skylles og plukkes for stilke. De afdryppes og friteres i lidt olie i ca. 5 sekunder, hvorefter de lægges på en avis, så olien trækker ud.
Hanen skæres ud. Cremen koges op, tilsættes revet peberrod og hældes over kødet. Den friterede persille anrettes på toppen. Dertil serveres kogte kartofler eller hvidt brød og en hvid Chateauneuf du Pape.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.310 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her