Logo

Hønsesalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hønsesalat

 

Vi kalder det stadig hønsesalat, selvom det nok er de færreste, der begynder at koge en høne. I dagens små husholdninger er en udskæring af kylling noget nemmere at gå i gang med. Nogle holder mest af det magre brystkød og nogle synes, der er mere smag, kraft og saft i lårene. Brug de råvarer, der er i sæson: om sommeren er det fx lækkert med halve cherrytomater og frisk basilikum og netop nu fx fintsnittet (evt. blancheret) spidskål eller friske asparges og dild.

Hønsesalaten kan også smages til med karry eller paprika og tilsættes andre grønsager som blancherede ærter, rodfrugter eller ananas, skåret i mundrette stykker.

Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 15 min. Ikke fryseegnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

#

1 kyllingebryst eller 3 kyllingeoverlår

1 økologisk citron

frisk estragon

3 stk hel sort peber

¼ l hønsebouillon (vand + terning)

2 spsk mayonnaise

3-4 spsk cremefraiche (eller græsk yoghurt eller fromage frais)

1 tsk dijonsennep

salt og friskkværnet peber

125 g champignon (i skiver)

2 stilke bladselleri (fintsnittede)

2 forårsløg (fintsnittede)

 

Pynt: sprøde salatblade

2-3 skiver stegt bacon

Tilbehør: lyst brød eller rugbrød

*

 

Læg kyllingebryst eller kyllingeoverlår i en gryde med et par citronskiver, en kvist estragon og hel sort peber.

Hæld bouillonen ved og giv det et opkog.

Skru ned og lad det simre ganske svagt under låg 12-15 min.

Tag gryden af varmen, tag låget af og lad kødet afkøle i bouillonen.

Træk skindet af kyllingestykkerne og pluk kødet i aflange strimler.

 

Pisk mayonnaise og cremefraiche sammen og smag til med citronsaft, sennep, finthakket estragon, salt og peber.

 

Tilsæt champignon, bladselleri, forårsløg og kyllingekød og smag til med salt og peber.

Anret salaten på brød med salatblade og sprødstegt bacon.

 

Tips: Gem den siede suppe til en dejlig suppe; den kan holde i køleskabet min. 5 dage og kan også fryses.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 5.992 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her