Logo

Grillstegt mørbrad med rødløg og persilleolie

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillstegt mørbrad med rødløg og persilleolie

 

Ved at flække mørbraden halvt igennem og brede den ud, får du et stykke kød, som er nogenlunde lige tykt over det hele og dermed rigtig velegnet til grillen.

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 10 min.

 

#

300 g afpudset svinemørbrad

2 rødløg

 

Marinade:

1 spsk soyasauce

1 spsk citronsaft

1 spsk olie

½ spsk farin

1 fed hvidløg, knust

salt og peber

 

Persilleolie:

1 stor håndfuld persille

1 økologisk citron

1 dl olie

 

Tilbehør:

brød eller kartofler

*

 

Flæk mørbraden lidt mere end halvt igennem på langs, åbn den, og bank den let, så den er lige tyk over det hele.

 

Pil rødløgene, skær dem i tykke skiver, og træk dem på korte spid.

 

Rør marinaden sammen, og hæld den over kød og rødløg.

Vend det rundt, og lad det marinere i mindst 15 min.

 

Skyl persillen grundigt, og slyng den tør.

Blend den sammen med lidt fintrevet citronskal og olie.

Smag til med salt og peber.

 

Steg kød og rødløg på en varm grill (eller grillpande) i 4-5 min. på hver side.

Lad kødet hvile tildækket i 5 min.

 

Skær kødet i skrå skiver (eller i 2 bøffer), og server med rødløg, persilleolie og brød eller kartofler.

 

TIPS: Frys overskydende persilleolie i små portioner til senere brug.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.566 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her