Logo

Grillet Østersølaks med Carrycremé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

2 couverter

Grillet Østersølaks garneret m/ lakserogn, på en bund af spinatsauté, hertil forårets første gulerødder og friske grønne asparges, pommes duchesse og carrycremé.

2 laksekoteletter á 200 g
1 dl olie
1 spsk hakket persille
1 spsk kørvel
20 g (2 tsk ) Lakserogn
citronsaft
350 g bagekartofler
1 æggeblomme
35 g smør
¼ dl valnøddeolie
25 g skalotteløg
1 ½ dl hvidvin
carry
gurkemeje
2 dl fiskefond
½ dl cremé fraiche 18 %
200 g blanceret spinat
25 g skalotteløg
smør
6 stk mini gulerødder m/ top
6 stk friske grønne asparges
smør
200 g butterdej

Butterdejsblade: Butterdejen udskæres/udstikkes i to blade og bages over bunden på et ovnfad, ca. 5-6 cm. højt.
Duchesseblade: Kartoflerne sættes over i vand uden salt, koges møre, dampes tørre, moses og monteres med smør og æggeblomme, tilsmages med salt.
Duchessemassen udsprøjtes som 6 blade, og bages gyldne.
Carrycremé: Fint hakket skalotteløg og lidt carry sauteres i valnøddeolie, en smule hvedemel drysses over og nedkogt hvidvin og fond tilsættes, koges blank og soigneres. Saucen smages til med cremefraiche, salt og carry (skal ikke dominere), farves med gurkemeje.
Spinatsauté: Skalotteløg sauteres i smør, tilsættes blancherede spinatblade, tilsmages med salt.
Forårsgrønt: Gulerødderne skrabes, (lad noget af stilken blive), smørdampes med de grønne asparges .
Laksekoteletter: Marineres i olie, krydderurter og lidt salt, mindst ½ time. Steges på hed grillpande.
Lakserognen tilsmages m/ citronsaft, salt og peber. Anrettes i lakseskind, formet til kræmmerhuse over en spidssigte og sprødstegt i ovn.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.429 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her