Logo

Grønærtesuppe og sommersteg med sprød svær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grønærtesuppe og sommersteg med sprød svær

 

Inviter gæster til et festligt måltid, der ikke er alt for dyrt: kold grønærtesuppe og ribbenssteg med sommergrønt.

 

Kold grønærtesuppe med mynte, flødeskum og rejer

4 personer. Arbejdstid: 20 min.

 

# Suppe:

500 g frosne fine grønne ærter

3-8 blade frisk mynte

2 dl tør hvidvin

4 dl kold grønsagsbouillon

2 tsk frisk citronsaft

salt og friskkværnet hvid peber

1½ dl piskefløde

250 g pillede rejer

Pynt: mynte blade

Tilbehør: brød

*

BLEND de frosne ærter med mynte og hvidvin, og tilsæt grønsagsbouillon til passende suppe-konsistens.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

 

PISK fløden til blødt skum.

 

ANRET suppen med flødeskum og rejer, og pynt med mynte.

Server med brød.

 

Grønærtesuppe og sommersteg med sprød svær

 

Ribbenssteg med rosmarin og sommergrønt

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Stege-/kogetid: ca. 1 time og 30 min.

 

# Steg:

1 kg ribbensteg med svær og uden ben

1 spsk groft salt

friskkværnet peber

5-6 stilke frisk rosmarin (eller 2 tsk tørret)

2 dl vand

 

Sommergrønt:

1 blomkål

500 g grønne bønner

1 bundt forårsløg

 

Tilbehør:

1-1½ kg nye kartofler

bredbladet persille

*

 

RIDS sværen med ½ cm's mellemrum, og sørg for, at der er ridset helt ud til siderne.

Gnid salt ned i alle ridserne.

Fordel halvdelen af rosmarinen i ridserne.

Krydr med peber på kødsiden.

 

LÆG stegen i en bradepande med den sidste rosmarin og vand i bunden, og sørg for at sværen ligger lige højt over det hele, klods evt. op med kartoffelstykker eller sammenkrøllet alufolie.

 

SÆT stegen i ovnen ved 200 °C i ca. 1 time og 30 min., til kødet er gennemstegt.

Tilsæt evt. mere vand undervejs.

Sæt stegen under grillen i ovnen, hvis sværen ikke er sprød hold øje med, at den ikke bliver for mørk.

 

SKRUB kartoflerne rene, og kog dem 8 min. i velsaltet vand.

Tag gryden af varmen, og lad kartoflerne trække færdige under låg i 8-10 min.

 

DEL blomkålen i buketter, nip bønnerne, og rens forårsløgene.

Kog blomkålen i ca. 4 min. i rigeligt letsaltet vand, tilsæt bønnerne, og kog videre i et par min.

Tilsæt til sidst forårsløg, der blot skal koge få min.

Hæld grønsagerne i et dørslag, og lad dem dryppe af.

 

SKÆR ribbensstegen i skiver, og server med sommergrønt, nye kartofler og persilledrys.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.947 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her