Logo

Græske frikadeller med tzatziki og kræmmerhuse med flødeskum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Græske frikadeller med tzatziki og kræmmerhuse med flødeskum

 

I denne menu mødes to verdener med duft og smag af sommer. Hovedretten er inspireret af Middelhavets dejlige råvarer og krydderier, mens desserten er en pæredansk klassiker: sprøde kræmmerhuse med flødeskum og sommerbær.

 

Græske frikadeller, græsk kartoffelsalat og tzatziki

4 personer. Arbejdstid: ca. 45 min. Bage-/kogetid: ca. 20 min.

 

Frikadeller:

500 g hakket oksekød (evt. halvdelen hakket lammekød)

1 lille rød chili

3 spsk persille

2 fed hvidløg

50 g pinjekerner

2 tsk salt

2 spsk olie

 

Græsk kartoffelsalat:

500 g nye kartofler

1 rødløg

4 tomater

12 store sorte oliven med sten (fx kalamata)

3 spsk olie

2 spsk frisk citronsaft

1 håndfuld frisk dild

peber

 

Tzatziki med skyr:

1 agurk

2 tsk salt

2 fed hvidløg

250 g skyr naturel eller græsk yoghurt

 

Tilbehør:

citronbåde og bredbladet persille

*

 

Ælt kødet sammen med finthakket chili, hakket persille, knust hvidløg, pinjekerner og salt.

Kom lidt olie på dine hænder, og form farsen til ca. 12 små runde kødboller.

Læg dem på en bageplade med bagepapir. og bag dem ved 225 °C i ca. 20 min.

 

Kog skrubbede kartofler i 15-20 min.

Lad dem køle af, og skær dem i både.

Bland med hakkede rødløg og tomatbåde, oliven, olie, citronsaft, dild, salt og peber.

 

Vask agurken, riv den groft, og bland den med salt i en sigte.

Lad væden dryppe af.

Bland agurk med knust hvidløg og skyr.

Smag til med salt og friskkværnet peber.

Server de varme frikadeller med tzatziki, kartoffelsalat, citronbåde og persilleblade.

 

Græske frikadeller med tzatziki og kræmmerhuse med flødeskum

 

Kræmmerhuse med flødeskum og bær

4-5 personer. Arbejdstid: ca. 1 time (10 min. med færdigkøbte kræmmerhuse) Bagetid: ca. 30 min.

 

Kræmmerhuse ca. 20 stk.:

½ vaniljestang

3 æg (ca. 200 g)

200 g sukker

175 g hvedemel

½ dl piskefløde

2-3 spsk olie

 

Fyld:

1½ dl piskefløde

100 g hindbær

100 g blåbær

20 danske kirsebær

*

 

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.

Pisk dem med æg og sukker.

Drys gradvist melet i, og rør det klumpfrit.

Rør derefter fløden i.

 

Læg bagepapir på en bageplade, og pensl det med lidt olie.

Bag 3 kræmmerhuse ad gangen:

Sæt dejen i 3 lige store klatter, og glat dem med bagsiden af en ske til en diameter på ca. 12 cm.

Bag dem gyldne ved 200 °C i ca. 5 min.

Form eller rul straks til kræmmerhuse - sæt dem evt. i slanke glas, mens de køler af og stivner.

Fortsæt med resten af dejen.

Pisk fløden til skum, og fyld den i kræmmerhusene sammen med de friske bær.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.144 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her