Logo

Gæstemad med hakket kød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gæstemad med hakket kød

 

invitér venner og familie til en festlig middag med hakket kød og lækkert tilbehør. Her er 4 dejlige forslag

 

Krebinetter med spinatfyld

4 personer. Arbejdstid: 1 time. Koge/stegetid: 25 min.

#

Krebinetter:

2 skalotteløg

2 fed hvidløg

250 g frisk spinat (eller frossen)

15 g smør

salt og peber

600 g hakket kalve- og svinekød

50 g hvedemel

1 æg

50 g rasp

smør eller olie (til stegning)

 

Sauce:

250 g markchampignon

15 g smør

2 spsk hvedemel

¼ liter bouillon

½-1 dl fløde

salt og peber

 

Tilbehør: kartofler og evt. ekstra grønsager

*

 

PIL skalotteløg og hvidløg, og hak dem fint.

Del det i 2 portioner.

Skyl spinatbladene, og slyng dem tørre.

Frossen spinat skal tøs op, og presses fri for væde.

 

STEG den ene portion skalotteløg og hvidløg bløde og blanke (5 min.) i smør, og tilsæt spinat.

Varm igennem under omrøring, krydr med salt og peber, og bred det ud på en tallerken til afkøling.

 

ÆLT kødet sammen med salt og peber, og del det i 4 portioner.

Smør dem ud i cirkler (15 cm) på et stykke bagepapir og læg en skefuld spinatfyld på hver.

Pak kødet omkring fyldet, og form dem til bøffer.

 

PANER bøfferne i mel, æg og rasp, og steg dem gyldne og gennemvarme på en pande med smør eller olie (6-8 min. på hver side).

 

RENS champignonerne, og skær dem i skiver.

Brun dem på en pande med smør, og tilsæt den anden portion skalotteløg og hvidløg.

Steg under omrøring et par min., drys med mel, og rør rundt.

Tilsæt bouillon, og lad saucen simre i 10 min.

Tilsæt fløde, og smag til med salt og peber.

 

SERVER krebinetterne med champignonsauce og kogte eller stegte kartofler.


 

Italiensk "rullesteg" med tomatsauce

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Koge/stegetid: 50 min. Fryseegnet.

 

Fars:

500 g hakket oksekød

1 løg

1 fed hvidløg

3-4 skiver lyst brød

1 dl mælk

1 tsk basilikum

1 tsk oregano

4 spsk revet parmesanost

salt og peber

 

Fyld:

3 spsk pesto

80 g parmaskinke i skiver

125 g italiensk mozzarellaost

50 g hakkede soltørrede tomater i olie

frisk basilikum

 

Endvidere:

5 dl tomatsauce

 

Tilbehør: grønsager

stegte kartofler eller kogt pasta

*

 

SKÆR skorperne af brødet, og ud blød det i mælken.

 

RØR kødet med revet løg, knust hvidløg, udblødt brød og krydderier.

Tilsæt revet parmesanost, og form farsen til et rektangel (25x30 cm) på et stykke bagepapir.

 

SMØR pestoen på farsen, og læg derefter skinkeskiver, tynde skiver mozzarella, soltørrede tomater og basilikumblade på.

Rul "stegen" sammen ved hjælp af bagepapiret, og læg den med samlingen nedad i en smurt bradepande.

 

SÆT stegen i ovnen ved 175 °C i 35 min.

Dæk overfladen med 1-2 dl tomatsauce, og steg videre i 15 min.

 

SERVER med grønsager, stegte kartofler og tomatsauce eller grønsager og frisk kogt pasta vendt med tomatsauce.

 

TIPS: Varier fyldet efter smag og hvad der er i spisekammeret. Godt er fx: marinerede peberfrugter eller artiskokker, hakkede oliven, blancheret spinat eller ristede rodfrugter i terninger.


 

Gæstemad med hakket kød

 

Luksushare med fuglelever og svesker

4 personer. Arbejdstid: 1 time. Koge/stegetid: 1 time og 15 min. Fryseegnet.

 

250 g hakket kalve- og svinekød

250 g hakket oksekød

1 dl rasp

1 æg

1 dl + ¼ liter bouillon

250 g fuglelever (and eller kylling)

6-8 svesker

1 knust fed hvidløg

frisk timian

friskrevet muskatnød

salt og friskkværnet peber

150 g bacon i skiver (eller lidt mel)

 

Endvidere: fløde eller mælk, ribsgelé og saucejævner eller majsstivelse

Tilbehør: kogte kartofler, grønsager og ribsgelé

*

 

ÆLT kødet sammen med rasp og æg, og tilsæt 1 dl bouillon.

 

SKÆR lever og svesker i mindre stykker, og rør dem i farsen sammen med krydderierne.

 

FORM farsen til et aflangt brød, og læg den i en smurt bradepande.

Dæk overfladen med baconskiver eller drys med mel.

 

SÆT "haren" i ovnen, og tænd på 200 °C.

Hæld bouillon ved, og lad den stege i 1 time.

Dryp med skyen, når overfladen er brunet.

 

FLYT "haren" over på et varmt fad, og dæk den med stanniol.

Si skyen over i en gryde, skum fedtet af, og tilsæt så meget væske (fløde, mælk eller kartoffelvand), at der er ca. 5 dl.

Bring det i kog, og jævn saucen med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand (eller saucejævner).

Smag til med ribsgelé, salt og peber.

 

SERVER "haren" i tykke skiver med sauce og det valgte tilbehør.

 


 

Indbagt hakkebøf med bagte tomater

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Koge/stegetid: 20 min.

 

#

4 forårsløg

en håndfuld persille

250 g hakket oksekød

250 g hakket svinekød

2 tsk dijonsennep

2 tsk syltede, grønne peberkorn

salt

Endvidere:

400 g butterdej

1 æg

 

Tilbehør:

4 tomater

olie

salt og peber

timian eller oregano

4 store kartofler

2½ dl cremefraiche

*

 

TÆND ovnen på 220 °C.

 

RENS forårsløgene og hak dem fint. Skyl og hak persillen.

 

ÆLT de to slags kød sammen med forårsløg, persille, sennep, syltede peberkorn og salt.

Form farsen til 4 høje bøffer.

 

DEL butterdejen i4 kvadrater (16x16 cm).

Læg en bøf på hvert dejstykke.

Saml dejhjørnerne over bøffen, og knib kanterne godt sammen.

Pensl med sammenpisket æg, og sæt pakkerne på en bageplade med bagepapir.

LÆG halve tomater ved siden af butterdejspakkerne, stænk dem med olie, salt, peber og lidt timian eller oregano.

Sæt pladen i ovnen i ca. 20 min.

 

SERVER de indbagte bøffer med de bagte tomater og fx ovnstegte kartoffelbåde og en kold sauce rørt af cremefraiche, lidt knuste grønne peberkorn og fintsnittet forårsløg eller hakket persille.


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 10.221 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her