Logo

Fyldte schnitzler med nøddeknas - god opskrift fra alletiders madABC

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fyldte schnitzler med nøddeknas - god opskrift fra alletiders madABC

 

Fyldt skinkeschnitzel hæver en kedelig schnitzel, til at være noget gastronomisk lækkeri. Opskriften er let og kan også laves til 1 person

Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 18 min. Ikke fryseegnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

#

2 skinkeschnitzler (ca. 300 g i alt)

½ fed hvidløg

salt og peber

25 g tørrede abrikoser

25 g nødder (eller mandler eller pistacier)

10 g smør

1 dl bouillon

 

Topping:

2 spsk abrikosmarmelade

10 g smør

25 g nødder (eller mandler eller pistacier)

 

Tilbehør:

fx bulgur eller perlespelt med grønsager

*

 

Bank skinkeschnitzlerne flade og gnid dem med hvidløg, salt og peber.

Hak abrikoser og nødder og fordel det på kødet.

Rul kødet sammen om fyldet og hæft med kød nåle.

Brun rullerne på en pande med smør.

Skru ned for varmen, tilsæt bouillon og lad dem stege ca. 10 min. vend dem flittigt undervejs.

Tag kød rullerne af panden og pensl dem med abrikosmarmelade.

Smelt smør på en ren pande og rist de hakkede nødder.

Læg kødrullerne på panden og ryst dem, til de er dækket af nøddeknas.

 

Server med bulgur eller korn:

Steg lidt finthakket løg og hvidløg og evt. lidt fintsnittede grønsager (fx bladselleri og peberfrugt) blanke i en gryde med olie.

Tilsæt 2 dl bulgur eller perlespelt og vand efter pakkens anvisning og kog til alt er mørt og vandet opsuget.

Smag til med salt og peber.

 

 

Se mere tilbehør her: kartofler, ris, dampede grønsager eller brød

 

Fyldte schnitzler med nøddeknas - god opskrift fra alletiders madABC



Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.890 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her