Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 6-8 min. Ikke fryse-egnet
(4 personer)
4 store, tykke koteletter
Fyld:
1 dl hakkede krydderurter (persille, purløg, kørvel og dild)
2 forårsløg
salt
groftkværnet peber
Tilbehør:
en blanding af alm. lyse ris og vilde ris kogt med fintsnittet blegselleri og forårsløg
Giv koteletterne et snit hele vejen rundt, så danner de ikke "skål" under stegningen. Skær et vandret snit (en lomme) i hver kotelet og fyld dem med krydderurter og forårsløg.
Steg i fedtstof på panden, 6-8 min. i alt.
Imens koges risene.
Panden kan koges af med bouillon og fløde til sauce.