Logo

Fyldt svinemørbrad og Nøddemedalje med bær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fyldt svinemørbrad og Nøddemedalje med bær

 

En svinemørbrad bliver til festlig gæstemad, når den fyldes med svampe og svøbes i bacon. Desserten er en sprød nøddemedalje med bær.

 

Fyldt svinemørbrad med solbærmarinerede rødbeder

Arbejdstid: ca.1 time Stege/kogetid: 50 min. Kødet er fryse-egnet (4 personer)

 

#

1 svinemørbrad

3-4 skalotteløg (finthakket)

25 g smør

2 fed hvidløg (finthakket)

500 g portobellosvampe (hakkede)

frisk timian

1 glas rødvin

2 skiver daggammelt brød (krummer)

10-12 skiver bacon

salt og peber

 

Tilbehør:

1 kg kartofler (skrællede, tern)

2-3 spsk olie

500 g rødbeder

100 g solbær (evt. frost)

1 spsk sukker

50 g smør

2 spsk rødvinseddike

salt og peber

grøn salat

persille til drys (hakket)

*

Steg skalotteløg klare i smør og tilsæt hvidløg og svampe. Krydr med timian, salt og peber.

Steg, til svampene er næsten tørre og tilsæt rødvin.

Kog i ca. 5 min., rør brødkrummer i fyldet og lad det køle af.

Tænd ovnen på 200 °C.

 

Afpuds svinemørbraden og lav et snit ned igennem den uden at skære helt igennem.

Kom fyldet i og vikl baconskiverne stramt omkring kødet.

 

Brun kødet på en pande, så det er gyldent på alle sider.

Læg det i et ovnfast fad og sæt det i ovnen i ca. 40 min - til kernetemperaturen er 62-65 °C.

Lad kødet hvile og skær det derefter i 3-4 cm tykke skiver.

 

TILBEHØR: Bland kartofler med olie og læg dem på bagepapir på en bageplade.

Steg i ca. 45 min. sammen med kødet i ovnen.

Drys med persille og krydr med salt og peber.

 

Kog rødbederne møre i letsaltet vand ca. 40 min.

Smut skindet af og skær rødbederne i både.

Varm solbær, sukker og smør i en gryde, til sukkeret er smeltet.

Tilsæt rødbederne og varm igennem.

Smag til med salt, peber og eddike.

Server fyldt mørbrad, rødbeder med solbær, stegte kartofler og evt. salat.

 

Fyldt svinemørbrad og Nøddemedalje med bær

 

Nøddemedaljer med bær og creme

Desserten er en sprød nøddemedalje med bær.

Arbejdstid: ca. 30 min. Bagetid: ca. 15 min. Ikke fryse-egnet

 

#

Nøddekager (ca. 12 stk. til 6 medaljer):

50 g hasselnøddekerner

50 g smør (smeltet)

50 g sukker

50 g lys sirup

25 g hvedemel

 

Fyld:

600 g blandede bær (fx hindbær, blåbær og brombær)

¼ l piskefløde

½ vaniljestang (kornene)

2-3 spsk flormelis

*

 

NØDDEKAGER: Hak nødderne meget fint i en foodprocessor.

Tilsæt smør, sukker, sirup og mel og rør dejen ensartet.

Sæt dejen med en ske i 12 cirkler på bageplader med bagepapir.

Tryk dem lidt flade med bagsiden af skeen.

Bag ved 175 °C i ca. 7 min. - til kagerne er lysebrune i kanterne.

Læg dem på en bagerist til afkøling.

Pisk fløden til blødt skum og smag til med vanilje og flormelis.

Læg kagerne sammen med creme og bær lige før servering.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.202 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her