Logo

Friske asparges med Sauce Mousseline

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Friske asparges med Sauce Mousseline

 

Sauce Mousseline, er en af de store, franske klassikere. Det er en Hollandaisesauce, som vendes med flødeskum (eller stiftpiskede æggehvider) umiddelbart før servering, så saucen bliver som blødt skum, der smelter i munden. Sammen med friske, danske as ges og måske lidt friskpillede rejer, er det uimodståeligt lækkert.

4-6 personer. Arbejdstid: 40 min. Koge/stegetid: 15 min.

 

#

1 bundt grønne asparges

1 bundt hvide asparges

4 dl vand

2 skiver citron

½ tsk groft salt

1 spsk olie

salt og peber

 

Sauce:

200 g smør

3 æggeblommer

2-3 spsk citronsaft

1 dl piskefløde

 

Tilbehør:

150 g friskpillede rejer

brøndkarse, ærteskud, dild eller kørvel

flûtes eller ristet brød

 

Friske asparges med Sauce Mousseline

1. Skyl de grønne asparges, og skræl de hvide asparges fra lige under hovedet og mod rodenden.

Knæk de yderste træede ender af.

 

Friske asparges med Sauce Mousseline

2. Smelt smørret i en gryde ved lav varme.

Fjern skummet, så smørret bliver klart.

Pisk æggeblommer og citronsaft i en gryde over meget svag varme eller i et varmt vandbad, til det bliver en tyk og glat creme - maks. 70 °C varmt.

Pisk nu stille og roligt smørret i ganske lidt ad gangen i en tynd stråle.

Pisk al smørret i, og smag til med salt og peber og evt. lidt citronsaft.

Juster evt. tykkelsen med en smule vand, og hold saucen varm (ca. 60 °C) over et vandbad.

 

Friske asparges med Sauce Mousseline

3. Sæt en bredbundet gryde over med vand, citron- skiver og salt, og giv det et opkog.

Læg de hvide asparges i, og damp dem stille under låg i 4-6 min. - efter tykkelse.

Rist de grønne asparges på en pande med olie i 3-4 min., og krydr med salt og peber.

 

Friske asparges med Sauce Mousseline

4. Pisk fløden til blødt skum, og vend den i saucen umiddelbart før servering.

Dryp de hvide asparges af på køkkenrulle, og anret dem på et varmt fad (eller 4 varme tallerkener) sammen med de grønne asparges.

Hæld mousselinesauce over, og drys evt. med rejer og lidt brøndkarse, ærteskud, dild eller kørvel.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.830 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her