800 g lammesmåkød
40 g smør
50 g knoldselleri
2 porrer
1 gulerod
2 fed hvidløg
1 kvist timian
1 dl lys fond eller bouillon terning
1 dl piskefløde
1 bdt dild
salt
friskkværnet hvid peber
Sener og hinder fjernes fra kødet, og det skæres i tern på ca. 2x2 cm.
Grøntsagerne renses og skæres i tern (porrer i tynde ringe).
Kød og grønsager sauteres let i smørret i en tykbundet gryde uden at
tage farve.
Fond eller bouillon og timian tilsættes, og retten simrer under låg til
kødet er mørt.
Kødet tages op og holdes varmt.
Hæld fløden i gryden og lad det koge uden låg til væden er reduceret
til det halve.
Timian fjernes og saucen pureres i blender eller paseres gennem en
sigte, smages til med salt og peber og hældes over kødet.
Retten pyntes med små buketter af dild.
Tips: Nye kartofler, kogt med de grove stilke af dilden, og vendt i en
anelse smeltet smør, samt dampede rodfrugter efter smag, vil passe
smukt til retten.