Logo

Fransk løgtærte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fransk løgtærte


 

Pissaladiere hedder denne pizzalignende tærte, der serveres i Sydfrankrig. Den bages som regel med en gærdej, der rulles lidt tykkere ud end bunden til en italiensk pizza.

Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 2 timer Stege/bagetid: 1½ time. 4 personer

 

#

Dej:

175 g hvedemel

50 g koldt smør

½ tsk salt

15 g gær

½ dl lunkent vand

1 æg

 

Fyld:

¾-1 kg løg og/eller rødløg

1 dl olie

2 fed hvidløg

1 krydderurtebuket (persille, timian, laurbærblad)

1 tsk salt

friskkværnet peber

 

Pynt:

75 g ansjosfileter

50-75 g oliven

frisk timian, persille eller basilikum

 

Tilbehør: spinatsalat med dijondressing.

*

Dej: Smuldr smørret sammen med melet og tilsæt salt.

Rør gæren ud i vandet og tilsæt æg.

Rør væsken i melet og ælt dejen godt igennem.

Lad den hæve tildækket i 1-2 timer.

 

Fyld: Pil løgene og snit dem fint.

Sauter løgene i en gryde med 4-5 spsk olie, hvidløgsfed, krydderurtebuket og salt.

Lad dem simre ved svag varme under låg, til de er bløde og gyldne ca. 40 min.

Krydr med peber og hæld dem i en skål til afkøling.

 

Ælt dejen igennem og form den til en kugle.

Læg den i en tærteform (20x30 cm) penslet med olie og pres dejen ud i formen med knoerne.

Den skal fylde formen helt ud og op ad kanterne.

Fordel løgfyldet (uden krydderbuket og hvidløg) på dejen og læg ansjosfileter i rudemønster ovenpå.

Læg oliven i "ruderne" og lad tærten hæve i 20 min.

 

Varm ovnen op til 200 °C.

Stænk tærten med resten af olien og bag den i ca. 20 min.

Skru ned til 170 °C og bag i yderligere 15-20 min.

Pynt med krydderurter og server tærten i snitter evt. med en spinatsalat eller anden grøn salat.

 

TIPS: Du kan tilsætte 2 hakkede tomater eller en håndfuld snittede soltørrede tomater til løgene, mens de simrer.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.434 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her