Logo

Flutes og boller med kerner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Flutes og boller med kerner

 

Her er grove boller og flutes til både morgenmad, mellemmåltider, frokost og varm mad. Brug dem som tilbehør og til sandwich med lækkert fyld af skinke, fisk eller grønsager.

Arbejdstid: 20 min. Hævetid: ca. 2½ time Bagetid: ca. 20 min. Fryse-egnet. 12 boller eller 2 flutes.

 

#

15 g gær

2½ dl vand (lunkent)

2½ dl gammeldags kærnemælk

1 spsk flydende honning, sirup eller sukker

2 tsk groft salt

125 g blandede, grove kerner (fx femkornsblanding, knækkede hvedekerner, knækkede rugkerner, sesamfrø, solsikkekerner og hørfrø)

ca. 500 g hvedemel

1 æg til pensling

evt. drys af kerner og frø

*

 

Rør smuldret gær ud i lidt af det lunkne vand og rør resten af vandet og kærnemælken i.

Tilsæt honning, salt, kerner og derefter melet gradvist.

Ælt dejen grundigt den skal være fugtig og må ikke blive for tør.

Kornene suger væske, mens dejen hæver. Lad den hæve 1½ time ved stuetemperatur.

 

Tril en pølse af dejen og form 12 boller eller 2 flûte.

Læg brødene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket 45-60 min.

 

Pensl evt. med sammenpisket æg og drys evt. med en med blanding af kerner og frø.

 

Sæt bagepladen i midten af en 225 °C varm ovn.

Bag boller ca. 15 min. og flûte ca. 25 min.

Bank på bunden af dem, for at høre om de er færdige. Det skal lyde hult.

Lad dem køle af på en bagerist.

 

TIPS: Bag brødet længe nok. Brød, der er bagt for kort tid, bliver klægt og kedeligt. Det er bedre at bage brødet lidt for meget end for lidt. Skorpen får mere farve og bliver tykkere. Er skorpen meget tyk kan du pakke bagværket ind I et rent viskestykke, mens det er varmt, så bliver skorpen blødere.


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.222 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her