Logo

Fiskekarry med sennepsris

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krydderieksporterende lande som Portuga, Indien og Irak har haft stor indflydelse på de afvekslende og sprudlende køkkener på Afrikas østkyst. Denne fiskekarry indeholder bl.a. en god karrypasta og en pure af soltørrede tomater; begge dele fås i specialforretninger. Retten egner sig især til fisk med hvidt, fast kød som fx. knurhane, snapper eller brasen.
4 personer

4 stykker fisk på ca. 175 g hver
1 spsk gurkemeje
1 tsk havsalt
3 spsk jordnøddeolie
2 løg skåret i skiver
2 pressede fed hvidløg
2 spsk mellemstærk karry pasta
3 spsk pure af soltørrede tomater
2 grønne jalapeño eller serrano chilipebre
2 limefrugter
4 dl kokosmælk (fra dåse)
Sennepsris:
2 spsk jordnøddeolie
4 pressede fed hvidløg
1-2 spsk sorte sennepsfrø
evt. 1 flækket stang kanel
750 g kogte, hvide, langkornede ris
3-4 spsk let krydret fiskefond

Dup fiskestykkerne tørre med køkkenrulle og gnid dem med gurkemeje og salt. Opvarm olien i en pande, brun stykkerne på begge sider og tag dem op. Sauter løg og hvidløg, til løgene har taget farve, tilsæt karrypasta og tomatpure og sauter begge dele i 1-2 min. Flæk chilipebrene, fjern frøene og kom dem på panden sammen med saften af en af limefrugterne. Lad det hele simre i 2 min.; pas på, det ikke brænder på. Hæld kokosmælken ved og skru lidt op for varmen, til mælken småkoger. Tilsæt de brunede fiskestykker og lad dem simre i 5-6 min. på hver side; tilsæt evt. lidt vand, hvis saucen bliver for tyk.
Gør imens risene klar: opvarm olien i en teflon-gryde og sauter løg, sennepsfrø og kanel, til frøene begynder at smælde, og hvidløget og kanelen dufter lifligt.
Hæld risene ved og svits dem i 3-4 min. under konstant omrøring. Tilsæt bouillonen, læg låg på gryden og varm risene godt igennem.
Server risene i dybe skåle med fiske/karrysaucen over og pynt med limefrugtbåde.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.817 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her