Denne lækre ret er dejlig nem at tilberede, og du kan variere smagen
med de krydderurter, som du holder mest af.
4 personer. Arbejdstid: 30 min. Stege/kogetid: ca. 20 min.
#
250-300 g havtaskefilet (eller anden fast, hvid fisk)
250 g ørred eller laksefilet
6 porrer
500 g tomater
1 dl olie
4-5 stilke frisk timian eller 2 tsk tørret
salt og friskkværnet peber
1 glas hvidvin eller vand
Tilbehør: groft hvedebrød
*
Skær de to slags fisk i stykker på ca. 3x3 cm., og krydr dem
med salt og peber.
Rens porrerne, og skær dem i skiver. Vask tomaterne, og skær
dem i terninger.
Steg porrerne klare i olie i en tykbundet gryde.
Tilsæt timian og tomater. Lad det stege sammen i nogle min.
Krydr med salt og peber.
Tilsæt evt. hvidvin eller vand, og kog i ca. 10 min. under
låg.
Læg fiskestykkerne i gryden med den kogende
porre-tomat-blanding.
Læg låg på gryden, og sluk for blusset.
Lad fisken trække færdig i ca. 10 min.
Server fiskegryden med groft brød.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin