Logo

Festmenu 4 ♥

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4 personer
Klar suppe med asparges, rød peber og bladselleri
Oksemørbradbøffer og kartoffe/salat
Jordbærsorbet med friske bær og mande/splinter
 
Klar suppe med asparges, rød peber og bladselleri ♥
1,5 l vand
3 hønsebouillonterninger
100 g bladselleri
150 g peberfrugt
200 g asparges
persille til drys
Tilbehør: 4 kuvert grovflûtes
 
Bring vandet i kog sammen med bouillonterningerne.
Snit bladselleristilkene i 0,5 cm tykke skiver og giv dem et kort opkog i bouillonen.
Skær peberfrugten i terninger og kom dem i bouillonen sammen med aspargesstykker.
Varm det hele godt igennem, men kun et øjeblik.
Selleri og peberfrugt skal forblive sprøde og knasende.
Server suppen i varme tallerkener og drys finthakket per­sille over.
Server suppen med grovflûtes.
 
Næringsindhold i 4 portioner
kj 2803, kcal 667, fibre 18 g, fedt 9 g, kolesterol 0 mg.
 
Oksemørbradbøffer og kartoffelsalat med urter ♥
Kartoffelsalat:
600 g faste kartofler
75 g rød peberfrugt
75 g grøn peberfrugt
150 g fine ærter
75 g rødløg
Dressing:
4 spsk vindruekerneolie
4 spsk vand
2 spsk vinaigre
1 tsk sød fransk sennep
1 tsk frisk estragon
salt og peber
500 g afpudset oksemørbrad
25 g plantemargarine til stegning
 
Kog kartoflerne så de stadig er faste.
Lad dem afkøle lidt, pil dem og skær dem i terninger.
Tø ærterne op i kogende vand et kort øjeblik.
Hæld dem i en sigte og lad dem dryppe af.
Pil løget og skær det i tynde skiver.
Skær peberfrugterne i terninger.
Hæld olie, vand, vinaigre, sennep, estragon, salt og pe­ber i en jævningeryster og ryst dressingen grundigt.
Anret kartofler, peberfrugt, ærter i et fad og hæld dressingen over.
Pynt med lidt rødløg og finthakket fransk estragon.
Skær 4 bøffer á 125 g og tryk dem lidt flade med hånden.
Varm panden godt op.
Læg bøfferne på panden og steg dem et øjeblik på hver side for at lukke kødets porer.
Kom herefter margarinen på panden og steg bøfferne yderligere 1 min. på hver side (lidt længere hvis de ikke skal være »røde«).
Læg bøfferne på et varmt fad og pak fadet ind i folie og læg et viskestykke over og lad dem »trække« ca. 3 min., så saf­ten bliver i kødet. 

 
Næringsindhold i 4 portioner
kj 8871, kcal 2112, fibre 27 g, fedt 108 g, kolesterol 360 mg.
 
Jordbærsorbet med friske bær og mandelsplinter ♥
600 g jordbær (friske eller frosne)
saften af 2 appelsiner
150 g sukker
1 dl vand
20 g mandler
 
Vand og sukker koges til en lage, der afkøles.
Jordbærrene blendes eller moses med en gaffel.
Husk at tage 4 fra til pynt, med stilken på.
Pres 2 appelsiner og hæld saften op til bærrene.
Stil massen i fryseren og rør jævnligt i blandingen, så den ikke danner krystaller (anvend en is maskine hvis du har det).
Det tager 2-3 timer, før sorbet'en er stiv.
Smut mandlerne og skær dem i flager, og rist dem på en varm tør pande.
Tag isen ud af fryseren ca. 30 min. før den skal anrettes.
Skrab isen til kugler med en varm ske og server dem i høje glas med et frisk jordbær og mandelsplinter drysset over.
Bemærk: Du kan anvende forskellige bær og frugter til denne sorbet: solbær, hindbær, rabarber, m.fl.
Sukker­mængden skal evt. ændres, hvis bærrene er sure.
 
Næringsindhold i 4 portioner
kj 4085, kcal 973, fibre 16 g, fedt 13 g, kolesterol 0 mg.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.192 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her