1 kg lammebov i tern
salt og peber
2-3 små tørrede, groftknuste chili eller 1 spsk cayenne
1 hakket løg
2 fed knust hvidløg
¼ tsk stødt nellike
¼ tsk salt
¼ tsk peber
et par hele kanelstænger
25 g smuttede mandler
25 g lyse rosiner
1 ds hakkede flåede tomater
2 ½ dl grønsagsbouillon
1 dl tør sherry
1 spsk rødvinseddike
3-4 smålaurbærblade
Dæk kødet med koldt vand, tilsæt lidt salt og peber og kog kødet - uden låg - til vandet er fordampet, og kødet snurrer i sit eget fedt. Dæmp varmen mod slutningen og tag kødet op, når det er gyldent.
Kom chili el. cayenne, løg, hvidløg og krydderier samt kanelstænger, mandler og rosiner i gryden og rist det hele under omrøring. Bland tomaterne i, kog det hele tykt og tilsæt bouillon, sherry samt vineddike.
Læg kødet i saucen sammen med laurbærbladene og lad retten snurre yderligere 10-20 minutter, til kødet er mørt, smag til med yderligere krydderier.
Server med ris og squash.