1 kg filet af havkat
Panering: Rasp og salt
Stegning: Ca. 1 ltr. fritureolie
Tilbehør:
4 faste bananer
4 tomater - ikke for store
2 appelsiner
1 avocado
1 citron
Karry
Smør
Ovnstegte kartofler:
700 gr. kartofler
20 gr. smør
Paprika
Marinerede majs:
3 spsk sukker
1 dl olivenolie
1 dl eddike
Pynt: 1 bundt persille
Marinerede majs:
Marinerede majs skal forberedes ca. 2 timer inden serveringen, da de skal trække i lagen.
Sukker smeltes i kogende eddike og afkøles.
Olivenolie samt lidt salt tilsættes.
De frosne majs hældes i og trækker et par timer i marinaden.
Ovnstegte kartofler:
Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver.
Skiverne lægges taglagt i et smurt ovnfast fad og drysses med lidt salt, peber og paprika.
Smørret smeltes og hældes over.
Fadet sættes i en 200ºC varm ovn, kartoflerne skal stege 50-60 minutter.
Friturestegt havkat:
Fritureolien sættes over, når den syder om en tændstik, er den varm. Fiskefileterne vendes i rasp blandet med ca. 1 tsk salt.
Fileterne frituresteges, til fisken er gylden og mør.
De kan holdes varme i ovnen.
Tomaterne dyppes hele i den kogende olie i ca. 1 minut, herefter er de klar til servering.
Fyldte avocado:
Avocado deles og dryppes med citronsaft og en anelse salt.
Majsen hældes i en sigte til afdrypning og fyldes derefter over i avocadoerne.
Pynt med lidt persille.
Karrystegte bananer:
Bananerne skrælles og dryppes med citronsaft.
Smelt 20 g smør på en pande og steg bananerne ca. 1 ½ minut på hver side.
Der drysses lidt karry over, så bananerne opnår en smuk farve og en dejlig smag.
Anretning:
Når kartoflerne er færdigstegte, anrettes fiskene på et fad med banan, tomat og appelsiner skåret i tykke skiver.
Avocadoerne serveres for sig selv.