(4 personer)
# Ingredienser
300 g pighvarfileter
2 dl hvidvin
2 skalotteløg
10 fennikelfrø
1 dl pighvarfond
2½ dl fløde
30 g smør
salt, peber og citronsaft.
1 fennikel
16 grønne asparges
* Tilberedning
1. Hvidvinen reduceres med skalotteløgene og fennikelfrøene, til der resterer ca. ½ dl
2. Pighvarfond samt piskefløde tilsættes og reduceres til passende konsistens.
Monteres med smør, smages til med salt, peber og citronsaft og sigtes.
3. Fennikel snittes fint, sauteres i en gryde med en smule smør og hvidvin, salt og peber.
En lille del af den fintsnittede, rå fennikel ristes sprød i olie på en pande.
4. Pighvarfileterne dampes i letsaltet vand i ca. 6-8 min.
Anretning:
Fennikel anrettes på en tallerken, herpå de dampede grønne asparges og pighvarfileterne.
Fisken napperes til sidst med saucen.
Som pynt den ristede fennikel samt en lille kvist af den dildlignende fennikeltop.