Logo

Citronsorbet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Citronsorbet

 

Iskold og syrlig i smagen, og så er den herligt læskende. Forfriskende. Hvad mere kan man ønske af en dessert? • Når du bruger skal af citrusfrugter i madlavningen, er det vigtigt forinden at skrubbe frugterne godt i lunkent vand.

Forberedelse 30 min. Tilberedning 3 timer. 4 portioner

 

# Råvarer til Citronsorbet

3 citroner

1½-2 dl sukker eller lys sirup

2½ dl mineralvand

1 æggehvide

1 knsp salt

citronmelisse til garnering

*

 

Fremgangsmåde:

1 Skrub citronerne godt i lunkent vand.

Riv skallen af en citron, og pres saften fra alle tre citroner.

 

2 Hæld sukker og mineralvand i en gryde og opvarm til sukkeret lige er smeltet.

Afkøl derefter i koldt vandbad. (Bruger du lys sirup, skal du blande sirup og mineralvand). Tilsæt citronsaft og citronskal og bland det godt.

Stil det i fryseren ca. 1 time.

 

3 Pisk æggehviden med saltet til fast skum og vend det forsigtigt i den halvfrosne masse.

Sæt den tilbage i fryseren ca. 2 timer.

Tag skålen ud og pisk isen igennem et par gange undervejs, så iskrystallerne ikke bliver for store.

 

4 Dyp serveringsglassene i lidt citronsaft og derefter i sukker, så der dannes en "frostet" kant.

Ske sorbeten op i fire portionsglas og garner med blade af citronmelisse.

Server straks.

 

Tips & råd

 

Sorbeten får en mere smidig og blød konsistens, hvis du anvender samme mængde lys sirup i stedet for sukker og følger opskriften i øvrigt.

I stedet for sirup kan man også bruge flormelis.

Laver du tit is eller sorbet selv kan det være en god ide at købe en ismaskine.

Konsistensen bliver bedre.

I en ismaskine fryser massen i et langsomt tempo så der dannes mindre iskrystaller og dermed en smidigere is eller sorbet.

 

PR. PORTION: Kalorier 199 = Kilojoule 833

Kulhydrat 47 g Protein 2 g Fedt 0 g Fibre 2 g

 


 

 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.621 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her