Logo

Christinas fiskesuppe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Det er temmelig tids­røvende at fremstille de suppetyper, der lig­ner den berømte bouillabaisse fra Marseille.
Men Mosede-skipperens hustru Christina har fundet på en fiskesuppe, det ikke tager flere dage at fremstille.
Først laves en fond, og her­til bruges skrogene af 2-3 pæne pighvarrer, 5-6 hele peberkorn, 2-3 laurbærblade og et løg.
Fileter pighvarrerne og læg kødet til side.
Så koges en fond på skrogene efter at man har fjernet fiskenes gæller og tilsat peberkorn, laurbærblade, løget i ringe og evt. andre grønsager, hvis man lige har nogle liggende.
Lad fonden småsimre i godt en time, sluk så og lad den køle lidt af, hvorpå den sies, så fonden den er fin og klar.
Nu skæres pighvarrekødet i små tern og dampes i lidt af den siede fond.
De bliver gemt, til suppen er færdig, hvorefter de forsigtigt vendes i.
Derpå laves suppen, hvortil der anven­des 50-75 g smør, 2-3 hele porrer, 2-3 gulerødder, ½ liter tør hvidvin, 1 dl fløde 13%, hvedemel, salt og peber.
Snit porrer og gulerødder fint og sauter dem i smør, tilsæt hvedemel under kraftig omrøring og hæld hvidvin i lidt ad gangen, som når man laver en opbagt sauce.
Og til sidst til­sættes næsten al fonden.
Lad nu suppen stå over svag varme i 20-30 minutter, rør lidt i den en gang imellem, hvilket gør den mere blød og rund, sam­tidig med at man regulerer konsistensen ved at tilsætte mere af den rest fond, man har gemt.
Til sidst afsluttes  med at til­sætte en smule fløde samt salt og peber.
Vender forsigtigt pighvarrestykkerne i suppen.
Server suppen for en sulten skipper ledsaget af et godt fillone fra den italienske bager og en god, tør hvidvin.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 2.597 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her