Kanelgifler kender du sikkert, men har du prøvet med chokoladefyld?
Giflerne er dejlige som weekendmorgenmad eller til dagens kaffe- og tepauser.
20 stykker. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: 15-20 min. Hævetid
i alt: 1 time. Fryseegnede
#Ingredienser:
Dej:
3½ dl mælk
25 g gær
1 tsk salt
1 spsk sukker
50 g blødt smør
ca. 500 g hvedemel
Chokoladefyld:
100 g mørk chokolade
50 g blødt smør
50 g muscovadosukker eller brun farin
1 æg til pensling
*
Sådan laver du chokoladegifler:
Lun mælken til fingertemperatur i en skål.
Opløs gæren i mælken, og tilsæt salt, sukker, smør og det
meste af melet.
Ælt dejen, og tilsæt løbende mere mel, indtil dejen er glat
og elastisk.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 30 min.
Riv chokoladen på et rivejern, og rør den sammen med smør og
muscovadosukker.
Del dejen i 2 stykker, og rul dem ud på et mel strøet bord
til firkanter på ca. 20x60 cm.
Smør halvdelen af chokoladefyldet jævnt ud på hver firkant.
Rul dejen sammen på den lange led til en roulade.
Klap rouladerne lidt flade, og pensl med sammenpisket æg.
Skær hver roulade i 10 stykker, og læg giflerne med god
plads imellem dem på bageplader med bagepapir.
Lad giflerne hæve i 30 min.
Bag giflerne ved 200 °C i ca. 15 min., til de er gyldne og
gennembagte.
TIPS: Opbevar giflerne i en plasticpose, hvor de kan holde
sig i et par dage. Når de ikke er friskbagte, vinder de ved at blive lunet lidt
i ovnen.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin