Logo

Chokolade med kirsebær cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chokolade med kirsebær cupcakes

Disse kager er inspireret af den klassiske lagkage fra Tyskland, Schwarzwalder Kirschtorte.

 

18 cupcakes:

225 g hvedemel

2 ½ tsk bagepulver

4 spsk kakaopulver

225 g sukker

225 g usaltet smør

4 æg

90 g hakkede kirsebær

2 spsk kirsch (eller anden likør med kirsebærsmag)

Pynt:

2 dl piskefløde

3 spsk flormelis, sigtet

12 hele kirsebær

100 g mørk chokolade

 

Varm ovnen op til 160°C og læg 18 papirforme i muffinforme.

Sigt mel, kakao og bagepulver sammen i en skål og stil det til side.

Rør sukker og smør i en anden skål, til det er glat.

Tilsæt æggene, et ad gangen, og bland det godt mellem hvert.

Tilsæt melblandingen og kirsebærrene og bland det godt.

Fordel dejen i papirformene og bag kagerne i 20 minutter.

Tag formene ud af ovnen og lad dem køle af i 5 minutter.

Hæld lidt kirsch over hver kage.

Løft papirformene op af formene og lad kagerne køle af på en rist.

Lav pynt: Pisk fløde og flormelis til blødt skum.

Brug en kartoffelskræller til at rive chokoladen i spåner.

Læg en skefuld flødeskum på hver kage.

Placer et kirsebær på midten og chokoladespåner omkring bærret.

Opbevar kagerne uden pynt i en lufttæt beholder i op til 3 dage.

 

Variationer:

 

Chokoladecupcakes med mandelsplitter

Følg basisopskriften. Fold 3 spsk ristede mandelsplitter i fløden, efter at den er pisket til skum.

 

Chokoladecupcakes med svesker

Følg basisopskriften. Erstat kirsebær med 100 g hakkede svesker.

Som pynt erstattes de hele kirsebær med 3 spsk hakkede svesker.

 

Chokoladecupcakes med blåbær

Følg basisopskriften. Erstat kirsebær med 100 g moste blåbær.

Som pynt erstattes de hele kirsebær med 3 spsk blåbær.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.859 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her