Logo

Choko-nødde fragilité cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Choko-nødde fragilité cupcakes

En fragilité er en klassisk fransk kage bestående af nøddemarengsbunde lagt sammen med smørcreme. Her er marengsbundene lavet med mandler og hasselnødder, og fyldet består af chokoladetrøffel.

 

10 stk cupcakes:

50 g malede mandler

50 g malede hasselnødder

150 g sukker

5 æggehvider

1 knivspids salt

85 g hasselnødder eller mandler, ristede og grofthakkede

flormelis til drys

 

Pisket chokoladetrøffel

180 g mørk chokolade i små stykker

1 ¾ dl piskefløde

flormelis til drys

 

A. Varm ovnen op til 170°C.

Bland de malede mandler og hasselnødder med 50 g af sukkeret, og stil dem til side.

Du kan bruge hasselnødder alene, mandler alene eller en blanding efter behag.

 

B. Pisk æggehviderne med salt, til de bliver uigennemsigtige.

Tilsæt resten af sukkeret lidt efter lidt og pisk, til de er stive og danner blanke toppe.

Vend varsomt nøddeblandingen i med et piskeris eller en dejskraber.

Begynd med piskeriset og slut med dejskraberen.

Bland ikke for meget.

 

C. Læg ca. 1 cm ubagt marengs­masse i bunden af hver form.

Du kan også tegne cirkler på størrelse med en kage på et stykke bagepapir, vende papiret om og lægge det på en bageplade.

Sprøjt så marengsmassen ud ved hjælp af en sprøjtepose, eller spred et ca. 1 cm tykt lag ud over hver cirkel.

Bag marengsbundene i 25-30 minutter til de er gyldenbrune og føles faste.

Køl dem helt af, inden du tager dem ud af formene.

 

D. Kom chokolade og piskefløde til trøffelmassen i en skål og stil den over en gryde med simrende vand og varm op, til fløden føles varm på finger­spidsen, og chokoladen er begyndt at smelte (lad den IKKE koge).

Tag skålen væk fra varmen og rør, til al chokoladen er smeltet, og du har en homogen masse.

Sæt skålen i koldt vand.

Når trøffelmassen føles næsten kold, pisker du den med elpisker i ca. 10 minutter, til den er blevet lysere og danner bløde toppe.

 

E. Beklæd hullerne i formen med pæne papirforme, og læg en marengs i bunden af hver af dem.

Smør eller sprøjt et lag trøffelmasse over hver, og læg en anden marengs ovenpå.

Pres den let ned mod trøffelmassen.

Dæk kageformen med plastfilm, og stil den i køleskabet i mindst to timer, til trøffelmassen er stivnet.

Drys hver kage med flormelis inden serveringen.

 

Tips: Du kan også samle kagerne i silikoneforme uden papirforme eller helt uden forme.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 7.327 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her